fugle i din have

Nu er det snart sommer, og det betyder, at man får god tid til at gå mere i haven og nyde vejret. Og det samme gør fuglene. De vil også nyde vejret og solen og finder derfor ofte orme og andet mad i haverne. Men sommetider kan det være en udfordring for de små dyr at finde nok mad og især her igennem foråret, hvor mange fugle får unger, der skal fodres og mættes. Så det kan være en god ide at hjælpe dem lidt på vej ved at lægge mad og til dem i haven. Og især hjemmelavet fuglefoder er de glade for. Men det skal gøres på den rigtige måde. Man kan ikke bare smide et helt franskbrød ud på græsplænen og så regne med, at det forsvinder. Så her får du en guide til, hvordan man fodrer sine fugle i haven.

De gode råd til fuglefodring

Hvis du gerne vil have små fuglevenner i haven, så er det godt at have styr på fodringen, for så snart du begynder at smide foder ud til fuglene, regner de med, at de kan blive ved med at komme og få mad på din græsplæne. Og selvom det er vigtigst at fodre fuglene i vintermånederne, hvor det er svært for dem at finde mad, så kan man sagtens fodre dem hele året rundt. Om foråret er det faktisk lige så vigtigt, fordi fuglene bliver mere aktive i takt med det gode vejr, så de har derfor brug for mere mad. Her en guide til at fodre dem:

  • Placer dit foderbræt eller din foderautomat tæt på buskads, så fuglene føler sig mere trygge, fordi de har et gemmested
  • Sørg for at have vand til fuglene, da det tørre fuglefoder gør fuglene tørstige
  • Det er vigtigt at holde fuglebadet og foderbrættet rent hver dag
  • Variér maden, så du får besøg af mange fuglearter; eksempelvis æbler, korn, bær, nødder og brød
  • Lav dit eget fuglefoder, hvis du vil give fuglene ekstra god næring

Der er forskel på, om du køber fuglefoderet eller laver det selv. Fuglene foretrækker helt klart hjemmelavet fuglefoder, som du kan læse mere om nedenunder.

fodring af fugle

Hjemmelavet fuglefoder

Ved selv at lave foderet til fuglene, kan du sikre dig, at de får det, de har behov for. At de får den rigtige mængde protein og fedt, som er vigtige for dem, når de har så højt et energiniveau. Man kan selv vælge, hvad man vil putte i sådan en foderblanding. Du kan købe alle salgs frø som solsikkekerner, hørfrø, mandler og rosiner og eventuelt hakke dem og blande det sammen med en form for fedt, så det kan hænge sammen. Heri findes nemlig masser af fedt og protein. Til slut hældes blandingen i små forme, til de er faste og kan hænges i haven i ståltråd. Således sikrer du dig solid hjemmelavet foder til dine fugle, så haven helt sikkert bliver levende af fuglekvidder året rundt, for de elsker sådan en god fedtblanding.