god cykellås

Der er ikke noget mere irriterende end at komme ud til sin cykel og opdage, at den ikke længere er der. Desværre er det noget, som mange har oplevet, for cykeltyveri er ganske almindeligt i Danmark. Men med nogle få forholdsregler kan du komme problemet til livs og vinde over cykeltyven.

Mange cykeltyve

Selvom de fleste ikke lægger skjul på, at de er meget lidt begejstrede for cykeltyve, så er der alligevel mange af dem, der render rundt imellem os. Ifølge statistikken sker der nemlig over 100 cykeltyverier hver evigt eneste dag. Om der er flest cykeltyve i de store byer eller om det mere er i landsbysamfundene, at folk har lidt for lange fingre, når det kommer til andres cykler, det melder historien ikke noget om. Men man kunne snildt forestille sig, at det særligt var i de mest tætbefolkede områder, at problemet var stort.

Anskaf en god lås

Medmindre du har mulighed for at opbevare din cykel i et aflåst skur eller har lyst til at tage den med ind i din opgang eller lejlighed, hvis du bor i etageejendom, så er det allerbedste du kan gøre for at undgå at blive offer for cykeltyveri at låse din cykel med en billig og godkendt cykellås. Skulle uheldet være ude og skulle der alligevel være en cykeltyv, der udser netop din cykel som sit næste bytte, så er det nemlig uhyre vigtigt i forhold til din forsikring, at din cykel var aflåst med en godkendt cykellås. Var den ikke det under tyveriet, så kan du ikke få en erstatning.

friluftsliv

Benyt gerne flere låse

Selvom man skulle mene, at en enkelt cykellås ville være nok til at holde ens cykel sikker, så er det ikke altid, at det er tilfældet. Selvom mange cykeltyve foretrækker at stjæle de ulåste modeller, så er der også mange af de lidt dyrere cykelmodeller, der står for skud, selvom de er aflåst med en enkelt cykellås. Vil man virkelig gerne have fingrene i en bestemt cykel, så findes der nemlig mange forskellige muligheder for at komme udenom en almindelig cykellås, hvis den blot står helt alene. Benyt derfor gerne flere forskellige cykellåse på den samme cykel, hvis du vil være helt sikker på, at det er dig og ikke cykeltyven, der vinder kampen om din cykel.

Brug en cykellås, der kan låses fast til noget

En af de allermest sikre metoder til at låse sin cykel er ved at benytte en cykellås, der har til formål at låse cyklen fast til noget. Der findes nemlig modeller, der egentlig bare forhindrer f.eks. et baghjul i at køre. Men for en cykeltyv er det alt for nemt blot at løfte det låste baghjul og trille cyklen et sted hen på forhjulet, hvor vedkommende i ro og mag kan skære cykellåsen op. Ved at benytte en cykellås, der kan spændes fast til f.eks. et cykelstativ, så er du ude over det problem. Du kan endda købe to låse og spænde begge hjul fast for ekstra sikkerhed.