Keramik med historie

Knabstrup Keramik

Mange kender måske til Knabstrup, helt uden at vide det. Denne producent af keramik kan spores helt tilbage til 1622, hvor Knabstrup Teglværk blev bygget. Det er dog først i 1897 at aktieselskabet Knabstrup Teglværk ser dagens lys, og hvorfor deres historie primært tager udgangspunkt her. For det var netop her at H. H. Schou overtog det gamle teglværk, og satte sig for at udvide produktionen. Med flere iværksættere i familien, så var det langt fra fremmed for Schou at skulle tænke visionært og få mange gode ideer. En af disse ideer var urtepotter.

Dette store fokus på ler og keramik fik Schou til at hente Max Wünsche til fabrikken, en tysk ingeniør. Wünsche blev ansat som fabriksmester, og målet var at han, sammen med Schou, skulle opbygge en keramikproduktion. Første produkt på markedet? Urtepotter af ler.

Kvindelig direktør, økonomiske vanskeligheder og relancering

I dag kan du finde et stort udvalg af Knabstrup Keramik fra Rikki Tikki Shop, men det har ikke altid været lige let at få fat i. Den store succes i starten af 1900-tallet blev ikke ved med at vare, og til trods for en fantastisk lancering af syltekrukker og de ikoniske krydderikrukker fra Pernille-serien, så går det ned ad bakke for Knabstrup Keramik. I 1928 dør Schou, og hans datter, Frida Schou, overtager rollen som direktør af Knabstrup. Det lyder måske ikke som noget nogen ville rynke på næsen over, men dengang var det næsten forbudt at have kvinder som direktører. De skulle blive hjemme, hvor deres opgave var at gøre rent og passe børn. Frida sad i direktionen til 1968, hvorefter hun fortsatte i bestyrelsen.

I perioden frem til 1978 er fabrikken i økonomiske vanskeligheder, da især en af deres vigtige kunder har problemer med at få pengene til at løbe rundt. Det ramler sammen med oliekrisen, og til trods for et forsøg på at holde Knabstrup kørende med rationaliseringer og besparelser, så lukker fabrikken ti år senere, i 1988. Inden da har man dog forsøgt sig med alle mulige tiltag, blandt andet et samarbejde med Nymølle, en keramisk fabrik ejet af kunstneren Bjørn Wiinblad. Ved nedlukningen af Knabstrup aftales det, at Wiinblad-gruppen skal fortsætte produktionen alene.

Næsten 30 år senere relanceres Knabstrup Keramik. Her pustes der liv i den gamle keramikproduktion, da nye kræfter tager over.

Stadig fokus på urtepotter og syltekrukker

Den dag i dag kan du finde de flotte urtepotter og syltekrukker fra Knabstrup Keramik hos blandt andet Rikki Tikki Shop. Disse Knabstrup-klassikere står lige så flot i dag, som dengang designet blev kreeret i 1900-tallet. Derudover rummer sortimentet nu også en række skåle, flotte dejfade, vaser og fade. De smukke krydderikrukker fra Pernille-serien produceres desværre ikke mere, da denne produktion lukkede i 1982. Derfor kan de kun findes brugt på loppemarkeder og lignende.

Fortællingen om Knabstrup Keramik lever videre, hvor der lægges vægt på den rolle som virksomheden har spillet for dansk keramik. Det er ikke blot en bid af dansk historie, det er også et håndværk og en tradition, som nu føres videre efter relanceringen i 2017.