træterrasse uden alger

En træterrasse er udsat for meget året igennem. Fra bagende sol til silende regn til frostgrader og sne. Det sætter sine spor på terrassen, blandet andet i form af alger, der elsker fugt.

En hård vinter får din træterrasse til at se trist ud i det dejlige forårsvejr, men der er ingen grund til at fortvivle. Træ er et nemt og taknemmeligt materiale og med den rette indsats, kan du få den til at se pæn ud og også holde til næste hårde danske sæson med skiftende vejrforhold.

Herunder kommer der en guide til, hvordan du kan gøre din terrasse forårsklar og fri for alger med en algebehandling og får den til at fremstå så godt som ny.

blå himmel

Guide til at gøre en træterrasse forårsklar

Når du skal gøre din træterrasse klar og fri for alger er det vigtigt at du gør det rigtigt, ellers risikere du at ødelægge den.

Lad din træterrasse tørre ud først

Vent med at rense din træterrasse til den er tør, derved sikre du at rensemidlet til at fjerne algerne virker optimalt.

Smør algerens ud på terrassen.

Husk at sikre at du blander i det rette forhold og lader det sidde og virke før du forsætter.        Sikre dig også, at det mærke du har købt er miljøvenligt. Algerens kan købes i ethvert byggemarked. Hvis algerne har skiftet farve fra grøn til mørk, er det et tegn på at algebehandlingen har virket og algerne er døde. Husk at alger kun kan dø engang, så der er ingen grund til at bruge mere algerens end anbefalet.

Rensning med højtrykrenser

Hvis du ikke har mod på at bruge knofedt og en børste, kan en højtryksrenser være en mulighed. Brug den med det laveste mulige tryk så du ikke risikere at ødelægge træet.

Efter at du har højtrykrenset, så vask træterrassen grundet med trærens, inden du giver den behandling.

Lad træterrassen tørre

Her er det vigtigt, at du igen lader træet tørre, før du går videre til næste trin. Træet skal helst ikke have mere end en 15 graders fugtighed. En god temperatur til at give oliebehandling er når vejret er en 15-20 grader. Er det for varmt vil olien tørre for hurtigt og ikke trænge godt nok ned i træet og så skal du hurtigt til at starte foran igen. 

Kom terrasseolie eller anden vand baseret blanding på

Om du vælger terrasseolie eller en anden vand baseret blanding er helt op til dig og temperament. Begge dele er gode. Det er der vigtigt er at du venter til træet er tørt og at du sikre dig at træet bliver mættet. Sikre dig at der ikke er små søer af olie. Det kan være nemmest at gøre med en malerrulle.

Husk at uanset hvilke middel du bruger, bliver slutresultatet aldrig bedre end det forarbejde, du har lagt i projektet.

Når du har gjort din træterrasse forårsklar, så sikre dig at du ikke stiller blomsterkrukker og andet direkte på terrassen. Gør du det vil der komme mærker i træet, da det ikke vil kunne ånde.